Dampet græskar med stegt Karl Johan, sprød knoldselleri og fermenterede ribs

Oktober er indbegrebet af den danske skovbunds skattekammer. Her kan du finde umami-rige Karl Johan-svampe, nøddeagtige mælkehatte og mange andre velsmagende skovsvampe. I køkkenet er det også den perfekte tid til at eksperimentere med forskellige græskartyper som Prince Crown, Hokkaido eller butternut squash. Denne opskrift er inspireret af netop denne tid og de bedste råvarer, som den bringer med sig, den er beregnet til én servering som forret eller let frokost.

Ingredienser:

  • 1 skive Prince Crown græskar (ca. 1-2 cm tyk)
  • 7-8 små Karl Johan-svampe (eller andre velsmagende svampe)
  • 1-2 spsk. solsikke- eller rapsolie til stegning
  • 1 tsk. havsalt, fx En tur i skoven
  • Et par kviste frisk citrontimian
  • 3 spsk. Ramsløg brise Essensur
  • 20 g fermenteret knoldselleri (se opskrift nedenfor)
  • 20 g fermenterede ribs (se opskrift nedenfor)
  • Til let fermenteret knoldselleri og ribs:
  • 1 stor knoldselleri
  • 1 portion ribs
  • En god mængde Essensur (fx Ruby Twist, eller en med florale noter)

Sådan gør du:

1. Forbered de fermenterede elementer (dagen før)
Dette trin skal laves i god tid, da det kræver 5-8 timer for at udvikle smagen. De fermenterede elementer kan holde sig i køleskabet i op til et par uger.

Knoldselleri: Skyl knoldsellerien og skær den i tynde julienne-strimler (tændstiktynde). Læg dem i et rent glas og dæk dem helt med din valgte eddike eller Essensur. Lad dem trække i køleskabet i minimum 5-8 timer.

Ribs: Skyl ribsene, men behold dem hele. Læg dem i et rent glas og hæld eddiken over, så de er dækket. Lad dem trække i køleskabet i minimum 5-8 timer. Du kan også bruge andre bær som blåbær, tyttebær eller hindbær.

2. Damp græskarskiven
Skyl græskaret grundigt. Halvér det og fjern kernerne (kernerne kan du tørre og riste til en anden gang). Skær en halvdel af græskaret i en ensartet skive på cirka 1-2 cm.

Hæld 2-3 cm eddike eller Essensur i bunden af en stor gryde. Placer en dampindsats i gryden, og sørg for at væsken ikke rører indsatsen.

Bring væsken i kog over høj varme. Læg forsigtigt græskarskiven i dampindsatsen og læg låg på.

Damp græskaret i 5-7 minutter, eller indtil det er mørt, men stadig har lidt bid. Test med en gaffel. Tag græskaret af varmen, fjern låget og lad det køle af.

3. Steg Karl Johan-svampene
Varm olien op på en pande ved medium-høj varme. Olien skal dække bunden.

Halvér svampene og drys lidt salt over den varme olie.

Læg de halverede svampe på panden, og steg dem i cirka 1 minut på hver side, indtil de er gyldne.

Når svampene er næsten færdige, tilføj den friske citrontimian. Steg i et kort øjeblik, indtil den aromatiske duft breder sig.

Fjern svampene og timianen fra panden, og lad dem køle let af. Hæld den varme olie fra panden i en lille skål.

Hæld Ramsløg Brise Essensur over svampestykkerne og lad dem trække, mens du anretter.

4. Anret og servér
Skær den dampede græskarskive i mindre, mundrette stykker og arranger dem flot på en tallerken.

Placér de stegte svampestykker oven på græskaret.

Drys gavmildt med den fermenterede knoldselleri og de fermenterede ribs.

Afslut med at dryppe den smagsfulde olie fra stegningen og de timiankviste, der er tilbage, ud over retten.

Velbekomme!

Vidste du at Karl Johaner er en fremragende kilde til sundhed?

Den indeholder B-vitaminer (B1, B2, B3, B5, B6 og B9), som er vigtige for kroppens energi. Faktisk kan bare 100 gram af svampen dække en stor del af dit daglige behov for vitamin B2 og B3. Den indeholder også antioxidanter som vitamin C og E, der beskytter dine celler mod skader.

Karl Johan-svampen indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen har brug for og ikke kan syntetisere dem selv. Svampen bliver endnu mere næringsrig, når den tilberedes, da varmen nedbryder svampens cellevægge og frigiver proteinerne.
Selvom svampen er en god proteinkilde, kan den ikke dække hele dit behov alene, men den er fantastisk til at forbedre kvaliteten af andre proteiner, især i kombination med kornprodukter, som ofte mangler aminosyren lysin. Karl Johan-svampen supplerer denne mangel og gør måltidet mere komplet.

Karl Johan-svampen er fyldt med særlige fibre, som fungerer som præbiotika. Det betyder, at de føder de gode bakterier i din tarm og forbedre dermed balancen i maven. Når fibrene fra svampen når tarmen, spiser de gode bakterier dem. Dette skaber balance i tarmfloraen, især efter en omgang med antibiotika, som kan have skadet den. Studier har vist, at svampens fibre kan hjælpe med at genskabe en sund balance mellem de vigtigste bakteriegrupper i tarmen. En sund tarmflora er vigtig for at forebygge betændelse og stofskiftesygdomme.

Når tarmbakterierne spiser fibrene, producerer de også kortkædede fedtsyrer. Disse fedtsyrer giver energi til cellerne i tarmen, så de kan fungere optimalt; sænker pH-værdien i tarmen, hvilket gør det svært for skadelige bakterier at overleve; Styrker tarmens barriere, så uønskede stoffer ikke siver ud i kroppen. Disse fedtsyrer er også gode for hele din krop og kan blandt andet hjælpe med at bekæmpe betændelsestilstande. Forskning tyder på, at Karl Johan-svampen kan være med til at hjælpe folk med type 2-diabetes ved at genoprette en sund tarmflora og sænke glycemia (øget niveau af cirkulerende glukose i blodet).

Shop produkter fra opskriften

0 comments

Leave a comment

Please note, comments need to be approved before they are published.